Gå videre til hovedindholdet

Eksamen del 3 Afrunding

På baggrund af de andre interventioner jeg har anvendt i løbet af de sidste par måneder valgte jeg at denne opgave skulle stilles så frit som muligt indenfor nogle rammer jeg valgte.

Jeg lagde vægt på at eleverne skulle have medindflydelse på slutproduktet, men samtidig have processen for øje med henblik på at øge motivationen og give dem en følelse af at mestre.

De fik selv lov at vælge app, men også hvilken virksomhed de helst ville undersøge og analysere.

Lidt for abstrakt
Jeg skulle ha guidet dem noget mere eller selv udarbejdet en App inden.

Kravene jeg stillede må jeg erkende blev for abstrakt for mange af dem og jeg måtte undervejs revurdere og differentiere noget mere.

Emnet omkring "Den frie bevægelighed" som de skulle vurdere blev for svært for dem at få ind i den kontekst.

Valg af app skabte også frustrationer, da tålmodigheden omkring viden om og forståelse for det de forskellige apps kunne ikke rakte så langt.

Jeg anvendte formativ evaluering, så jeg løbende kunne guide og drage eleverne ind i opgaven, for at"føre dem ind i faget", så langt jeg kunne. Dette for at undgå modstand på læring og opgivelse i form af at de ikke følte at de kunne mestre opgaven.
Det virkede godt og jeg fik flere elever bragt videre og mange af dem fik gode aha oplevelser ud af det.

Min forforståelse var, at den selvvalgte app ville være differentiering nok, men jeg endte med at differentiere på flere lag af Bloom´s taksonomi.

Differentieringen foregik ved at jeg ved hver gruppe gav dem nogle minimumskrav.
1 gruppe skulle anvende pp men minimumskravet var at have speak indover
1 gruppe skulle anvende billeder og lyd
1 gruppe skulle lægge vægt på virksomhedsbeskrivelsen
1 gruppe skulle nøjes med en pp men have alle dele med i opgaven
1 gruppe fravalgte noget af indholdet.

På den måde fik jeg minimeret frustrationerne og fik ramt alle i deres nærmeste udviklingszone.

Det er vigtigt at tage højde for elevernes læringsforudsætninger og have øje for den modstand der kan opstå. Elever der oplever ikke at kunne mestre vil stå tilbage med fortvivlelse og afvisning af opgaven og måske læreren.
Quiz elementet inddrager for det meste altid alle elever. Du kan se antallet af deltagere, så der er ingen der kan sidde og gemme sig. Elementet af konkurrence fanger de fleste og selve samspilsdimensionen og relationer under "Læring der rykker" er i spil. Der er god stemning og genkendelig musik.

Konklusionen er at det ligger så dybt i eleverne at dele opgaverne ud så de hver især laver noget. Der skal tænkes mere kollaborativt for at få dem til at samarbejde hele tiden.


Evaluering fra eleverne:
Sjovt at prøve
Fedt selv at få lov at vælge
Sjove timer
Lidt svært selv at vælge app
Altid sjovt med quiz - mere af det
Fedt med mindre tavleundervisning

Ny version:

Efterfølgende udarbejdede jeg sammen med en lærer en ny version, som var mere forklarende med henblik på at imødekomme de forskellige læringsforudsætninger. Jeg nåede kun at bruge den til de elever der havde svært ved at komme igang. Men den blev afprøvet i en anden klasse og det virkede til at det var mere overskueligt for eleverne at forholde sig til.



Fremtidsperspektiv



For skabe større "relevans, sammenhæng og formål" ud fra modellen "Læring der rykker" vil jeg øge muligheden for at skabe transfer ud fra et større kollaborativt samarbejde
Jeg er inspireret af nogle af de eksempler der ligger i materialet 21 st Century Learning Skills

At gøre det mere praksisnært, men at udnytte de muligheder som de digitale værktøjer har, for at inspirere eleverne til nytænkning, men også at ramme de elever der bliver motiveret af at arbejde praktisk.

Det ville være optimalt at få nogle virksomheder i spil, så den praktiske relevans skaber nær transfer.

Vi er flere lærere der har været på dette modul, hvilket kan skabe en dynamik i et fremtidigt samarbejde omkring nye måder at inddrage digital teknologi på.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Eksamen del 1

Læringsteoretisk problemstilling Mit oplæg tager udgangspunkt i de udfordringer jeg møder i min undervisning i en EUD klasse på Grundforløb 1. Jeg er kontaktlærer for klassen og underviser i Erhvervsfagene og et valgfag. EUD-klassen er fordelt på 12 piger og 7 drenge.  Temaforløb : Erhvervsfagene er tilrettelagt som temaforløb, der strækker sig over 4 temaer á  4 ugers varighed. Emnerne på temaerne er: "Mig", "virksomheden", "Samfundet" og "Verden"  Målepindene for de enkelte erhvervsfag er forbundet til det tema, der dækker bekendtgørelsen bedst muligt.  Til hvert tema er tilknyttet 2-4 lærere, der har udarbejdet undervisningsmaterialet, som resten af lærergruppen, der skal undervise klassen, skal benytte. Materialet er ens for EUD klassen og de 2 EUX klasser og er udarbejdet uden blik for den niveauforskel, der kan være gældende på de to forløb.  Ejerskab: Som underviser har dette være en udfordring, at skulle undervise klassen i

Maria

Medstuderende på Digitale teknologier Min medstuderende Maria er 38 år. Hun bor i Lyngby med mand og 2 børn. Maria er underviser på KNord og har undervist i 13 år. Marias uddannelsesbaggrund er en kandidat i spansk og dansk hvilket hun også underviser i på det studieforberedende år. Marias ønske er at give eleverne nogle analyseværktøjer til at begå sig i det virkelige liv og få koblet teori med praksis. Hendes styrker er høj faglighed, men samtidig brænder hun for det relationelle. Hun mener selv at hun skal blive bedre til at slippe eleverne, så det ikke er så lærerstyret.